AstroMama ved Leanna Gary

AstroMama ved Leanna Gary

Præsentation

Jeg er født den 30.6.1950 kl 13.23 i Blåvand (se gerne mit horoskop). Jeg plejer at kalde mig selv for et midter-menneske, fordi jeg er født i det midterste år i århundredet og på årets midterste dag :). I mit fødselshoroskop har jeg et storkvadrat og 3 T-kvadrater, hvilket angiver rigtig mange udfordringer i livet. Og det har der været - især barndommen var voldsomt udfordrende og gav livslange temaer at arbejde med. Måske derfor uddannede jeg mig til at undervise mennesker med kognitive udfordringer. Jeg er uddannet socialpædagog, lærer og speciallærer- og har arbejdet som tale-/læsepædagog i 30 år. Undervejs deltog jeg i masser af terapi og tog en uddannelse som psykoterapeut og coach. Jeg var heldig at leve i en tid, hvor diverse alternative terapier voksede frem og jeg deltog i det meste:). Astrologien har interesseret mig i meget lang tid. Siden jeg fik min uddannelse som astrolog hos Claus Houlberg fra Astrologisk Akademi har jeg ikke bestilt andet - det er simpelthen så fascinerende! Mine tidligere uddannelser kommer selvfølgelig til udtryk i den måde, jeg vægter astrologien på. Det er den psykologiske og spirituelle astrologi, der har min interesse. Jeg nøjes ikke med at tyde horoskopet, men indgår gerne i samtalen om, hvordan du på bedste vis kan løfte nogen af de udfordringer, du står over for.

Bricksite logo| MADE FOR FREE WITH

BRICKSITE